Forfatteren Ole Hyltoft - digte

Fynsk forår

 

Af Ole Hyltoft

 

1

 

Så kaldte solen endelig

 

på alle sine venner.

 

De lå i frø og tænkte på,

 

hvornår mon lyset tænder.

 

2

Der kom en stille aftenregn

 

med morgensol i følge,

 

og op af jorden brusede

 

forårets grønne bølge.

 

3

 

Så skært, så klart, så mygt, så sart,

 

nyfødt med fugtig hinde.

 

Det var som rørte første gang

 

jeg ved en elsket kvinde.

 

4

 

Op steg den røde hestehov

 

og skovens anemoner,

 

og græssets gule vorterod,

 

og havens kejserkroner.

 

5

 

Og da jeg kom til Lundeborg,

 

var fiskermanden ude

 

at hamre, slibe, male på

 

sin sol-forgyldte skude.

 

6

 

For det var blevet vår igen

 

på Fyn og andre steder,

 

hvor solen delte gavmildt ud

 

af alle sine glæder.

 

7

 

Hver knop og blomst på træ og busk

 

brød ud af barkens fængsel.

 

Tak, sol, fordi du end engang

 

imødekom vor længsel.