Tidens krakkede byggematadorer og fidusede erhvervskonger satte denne roman i gang. Den og efterfølgeren, "Kulturpaven", er forsøg på at lade skønlitteraturen løbe som en parallel til samfundsudviklingen, det, Jules
Romains gjorde i De gode viljer.
Peter Stobbe skrev i Børsen: Byggekongen beskriver folk, der ikke er sømmelige, men efter forfatterens mening har fået lov at påvirke udviklingen i alt for høj grad.. et
besk stykke samfundskritik hylende grinagtig og ædende ond.